Data og sikkerhed
Behandling af data
Den tekniske del af BørnUngeLiv er udarbejdet af Opus Consult ApS. De er også ansvarlige for databehandling og administration af data. Opus Consult ApS har mange års erfaring med kliniske databaser og følger Datatilsynets krav om datasikkerhed.
Adgang til resultater
Kommunens brugere
Relevante medarbejdere, der arbejder med børn og unges trivsel og sundhed i kommunen, kan få adgang til aggregerede rapporter.
Kommunens superadministrator er ansvarlig for at oprette de brugere, der skal have adgang til kommunens resultater.
Rapporter
Kommunen undgår tidskrævende databehandling, da rapporterne genereres automatisk. Rapporterne indeholder grafer for hvert enkelt spørgsmål. BørnUngeLiv tilbyder en række rapportmuligheder. Det er blandt andet muligt at lave rapporter for en enkelt klasse, en hel årgang eller flere årgange samlet – enten på en enkelt skole eller for kommunen som helhed. Rapporterne kan basere sig på alle temaer eller temaer omkring undervisningsmiljøet. Ligesom der fx kan differentieres på køn.
Data på CPR-niveau
På de årgange, hvor kommunen og sundhedsplejen ønsker det, kan elever og forældre besvare spørgeskemaet med CPR-nummer. Foruden superadministratorer i kommunen, er det udelukkende sundhedsplejersken/børn- og ungelægen, der har adgang til individuelle besvarelser.
Alle andre brugere har kun adgang til data i form af grafer – og dermed ikke til data på individniveau.
DPO
BørnUngeLiv har udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO).
Databeskyttelsesrådgiveren hjælper med at besvare spørgsmål om rettigheder, og hvordan BørnUngeLiv behandler oplysninger.
Du kan kontakte Databeskyttelsesrådgiveren ved at sende en mail med dine spørgsmål/din henvendelse. Vi vil bestræbe os på at svare dig indenfor ganske kort tid.
Kontaktoplysning til databeskyttelsesrådgiveren er: Mia Juul Christensen, mjc@boernungeliv.dk, tel. 51317577